Laika
er en kat med fut i poterne. Lige fra lille, en rigtig gavtyv, der forstår at charmere sig, men er ikke til kæl. Hun kommer og fortæller en hel masse på katte sprog, når hun har været ude, men vil ikke op og kæle mere end et minut, så vil hun gerne ned igen.
Hun er noget så klodset. Som lille, måtte hun helt over på Maribo Dyrehospital fordi hun absolut skulle prøve at springe fra mit skrivebord over på ryggen af min kontorstol og da den har hjul, ja så faldt den lille dame og forstuvede det ene forben.
Efter en indsprøjtning for smerter, var hun ligeså fræk som før. Så var der dengang hun havde været i slagsmål, og var blevet flået i den ene side, så måtte hun atter til Dyrlæge. Der var hun sløj et døgns tid, men frisk igen, dagen efter en braser, der før hun blev steriliseret, havde føringen over de andre 2, bare ikke over Millemor, meeen ville gerne.
Nu, et år efter sterilisationen, må hun bøje sig lidt for Darky, som har taget over, ikke fordi hun tager det så alvorligt at Darky har det, det er snarere som; lad dog bare barnet) De to har altid haft deres små kampe, hvor de dog på det sidste, er taget mere til.
Det helt store overblik, har hankatten Dandy dog.
Det var sjovt at se, dengang de var ny opererede, hvordan Laika var mor overfor Darky. De var meget tætte slyngveninder, de tabte ikke synet af den anden et eneste øjeblik.
Laika, forstår også at skubbe til de andre, hvis der er noget hun vil have. Som forleden, da Millemor stod og spiste. Der gik Laika bare lige ind foran og skubbede med den ene side af kroppen, bare sådan et lille tjat, idet hun gik forbi. Det gør hun også, hvis hun er fornærmet.
Hun kan spankulere som en anden Majestætisk Stork med knejsende nakke, hvis det ikke lige går efter hendes hoved.